Nu fortsætter jeg...

Nu har jeg ikke været særlig flittig at skrive her. Så nu vil jeg prøve at lave om på det.
Der er selvfølgelig en masse sket siden sidst, næsten for meget til at fortælle.

De to små drenge viste os vejen til Tsizcau, en lille bitte by, hvor vi var de eneste turister. Efter at have sat vores bagage i hytten vi lejede, gik vi en lille tur uden for byen. Og VUPSI….lige pludselig var vi kommet til Guatemala, ifølge et skilt. Der mødte vi en gruppe af små guatemaliske børn der syntes vi var helt vildt interessante. Og ikke mindst vores kameraer. De skreg af grin hver gang vi tog et billede og viste det bagefter på den lille skærm.

Dagen efter var ikke lige så sjov, fordi det lykkedes mig at få madforgiftning, medfølgende bræk og diarré de næste tre dage.

Efter at jeg havde kommet mig, tog vi af sted til Guatemala på den ”rigtige” måde, dvs. over grænsen med grænsepatruljer og tilhørende hullumhej.
I Antigua lærte vi at danse salsa bland andet, og så mødte vi helt tilfældigt en masse islændinge. Den sidste aften holdt vi en fest, 9 islændinge i alt, samt folk fra andre steder i verden og selfølgelig nogle guatemaler. Det var helt vildt sjovt.

Vi rejste videre til Rio Dulce, som ligger i regnskoven. Der sov vi på et fantastisk jungle-hotel lige ved floden. Fugten, lydene og kakkalakkerne mindede mig om den dejlige tid dengang jeg arbejdede i Amazonas i Ecuador for 3 år siden.

Dagen efter sejlede vi ned hele floden til Livingston, og sov der en nat inden vi tog båd videre til Belize. Belize var fantastisk. Helt anderledes end Guatemala og Mexico. Med kun omkring 400.000 beboere, de fleste af dem sorte, der snakker Engelsk og Kriola. Kriola er et virkelig sjovt sprog, en blanding af et afrikansk sprog, engelsk og lidt spansk. Her kommer nogle eksempler:

Gud maanin (Good morning)
Da how yu di du (How are you)
Ah sari ( I am sorry)
Ah noa ( I know)
Ah noh tink soh (I don't think so)
Da weh dat (What's that)
Seh ahn agen noh, pleez (Would you say it again please)
Ah noh andastan yu (I don't understand you)

Efter snorkling, kajak sejltur, og omkring 100 moskito sting, var det tid til at tage til Mexico city igen. Nu måtte jeg sige farvel til Ásberg, som var virkelig svært efter en vidunderlig tur.

Og her er jeg så nu, i en storby med 20.000.000 mennesker, utrolig luftforurening, sindssyg traffik, korrupt politi og livsfarlige taxaer.
Og det sjove er at efter knap 3 uger her, er jeg faktisk begyndt at lide byen ret meget. Den er fantastisk stor og utrolig kompleks, utallige ting at se.