Me gusta Mexico

Jugos de maranja og fresa.... cervezas frios... cabañas en la playa... hvad mere kan man oenske sig. Efter hyggelige 3 dage i Zipolite, som viste sig at vaere en "nude-beach" rejste vi videre til San Cristobal de las Casas. Det er en indianer by oppe i bjergern, rigtig koldt om natten og rigtig varmt i loebet af dagen.

Vi besogte en mindre indianerby uden for San Cristobal. Der kiggede vi bland andet inden for i en kirke.

OK. Forestil dig en katolsk kirke. Med hellige gude billeder og statuer, og stearinlys over det hele. Lyder nogenlunde normalt ikke osse??
OK. Tilfoj derefter: en juleserie i vinduerne, grene paa gulvet, og indianer siddende ovenpaa, bedende paa et underligt indianersprog. Med sig har de flere stearinlys, og Coca Cola og sprite som de aabner og drikker som en speciel ceremoni. De har ogsaa levende kylling med som ofrer for gudene midt paa kirkegulvet.
Ikke ligesaa normalt..... i hvert fald ikke i mine ojne. Men for disse indianer er det meget normalt at mixe saadan deres egen gamle tro med den katolske.

Vi smagte en fantaskisk hjemmelavet tortilla hos en af indianerne. Ummmmm.... jeg kan godt leve af det her.
Denne soede lille gadehvalp fandt jeg i kirkegaarden i San Cristobal. Den var saa nutted og kom straks at hilse paa mig. Jeg legede med den et lille stykke tid og saa satte jeg den ned igen til en anden gadehund der var i naerheden. Men hvalpen ville ikke sige farvel og kom direkte til mig igen og kravlede op i mit skod og lagde sig til at sove pa min nederdel. Det kunne jeg simpelthen ikke staa for. Jeg ville saa gerne tage den med hjem. Men Asberg var selffolgelig mere ansvarlig, og jeg kunne jo ogsaa godt se selv at det ikke var saa smart. Men det var virkelig svaert at sige farvel til denne lille guldklump.